Menu
Forside
Bestil fly & Hotel
Bestil bil
Bestil hotel
Storbyferie
Bestil Forsikring
Information
Teater i London

Villa Casa Janni 

Med en enestående beliggenhed i byens eksklusive kvarter og med udsigt over byen og Atlanterhavet tilbydes 215 kvm luksus fordelt på 2 etager. Huset ligger på en 540 kvm stor grund, har ugeneret have med tropiske planter og egen opvarmet swimmingpool, solterrasse, solstole og grill-hjørne. Villaen tilhørte tidligere den navnkundige rejsekonge og mangemillionær Simon Spies.

Er I flere end 4 personer ring for special pris
villaen bookes på request og bekræftes inden for 48 timer efter bestilling.

Find ledige perioder og book her >>


Villaen ligger ikke langt fra den botaniske have, ca. 25 min gang til havnen og Plaza Charco og kun 5 min til nærmeste shoppingcenter.

I december 2005 er huset atter blevet renoveret med bl.a. nye marmorgulve i hele stueetagen samt 2 helt nye badeværelser i stueetagen.

Huset, stueetagen: Stor stue med spisebord og stole, stereoanlæg med cd, satellit TV, video, DVD-afspiller, kortbølge radio, udgang til overdækket terrasse. Fuldt udrustet moderne køkken med opvaskemaskine, mikrobølgeovn, brødrister, kaffemaskine, køleskab og fryser. 2 soveværelser med dobbeltseng, 1 soveværelse med enkelte senge og 2 badeværelser med douche og hårtørrer.

Huset, 1. sal: Komplet lejlighed med dobbeltseng, eget bad med badekar og hårtørrer, køkkenniche samt stor balkon.

Til villaen er der vaskemaskine og tørretumbler i separat vaskerum, barneseng, barnestol, strygejern, strygebræt. I den ene soveværelse i stueetagen er der desuden et lille skrivebord og her er der stik til gratis internet-opkobling (ADSL-bredbånd).

En attraktiv måde at holde ferie på. Her er god plads, gode faciliteter og ingen andre turister du skal dele liggestole med. Her kan du være helt dig selv, men alligevel få plads til hele familien eller vennerne under ét og samme tag.

I øvrigt: Huset er bygget i 1964 og renoveret i 1988, 1998 og 2005/06. El, vand og en ekstra rengøring 1 gang i løbet af ugen er inkluderet i prisen. Håndklæder og sengelinned (dyner) er inkl. Slutrengøring på 795 kr kommer oveni lejeprisen. Her kan op til 8 personer (+ et barn) bo komfortabelt og herskabeligt.