Athen
Athen Rejser med hotel inkl. fly t/r.
Storbyferie i Athen med hotel inkl. fly t/r. Ferie på egen hånd.
Bestil fly + hotel i vores bookingsmodul.
Oplev Athen –
en af de centrale byer i verdens kulturhistorie. Søger du ruiner, monumenter,
charme og varme? En flybillet til Athen er svaret!
Miniferie
i Athen
Det er svært at tro det, men i begyndelsen af 1800-tallet
var Athen, efter talrige besættelser og hårde kampe om herredømmet
over byen, meget tæt på udslettelse. Udviklingen til den pulserende storby,
vi kender i dag, blev sat i gang, da Athen i 1834 blev udråbt som hovedstad
i kongedømmet Grækenland. Med en miniferie i Athen får du
mulighed for at opleve de mange museer, historiske levn og smukke offentlige bygninger,
der præger bybilledet i Athen.
Med sin status som hovedstad har
Athen oplevet flere perioder med rivende udvikling og står i dag som en meget
moderne hovedstad. I slutningen af 1990'erne blev store dele af Athens infrastruktur
og offentlige transport moderniseret – og Athen har i dag en af verdens mest
moderne metrosystemer. Når du skal rundt i Athen, har du ud over metroen mulighed
for at tage bus, sporvogn eller tog – og naturligvis taxier.
I forbindelse
med Olympiaden i 2004 blev store dele af Athen renoveret og omstruktureret for at
imødekomme de mange besøgende. En af de mest markante ændringer
er et nyt område for fodgængere i området omkring Akropolis. Her
kan man fra Zeus-templet uden problemer spadsere hen til Plaka og Psirri – to
centrale områder med shopping, kultur og underholdning i Athen. Tempoet i Athen
er meget højt – i højsæsonen kan man næsten fristes
til at sige, at nattelivet er aktivt døgnet rundt. Køb en flybillet
til Athen, og udforsk de mange muligheder.
Uden for Athen ligger Piræus
– en charmerende havneby, der med tiden er blevet en integreret del af Athen.
Har du brug for at variere oplevelserne i Athen med en tur til stranden, finder du
smukke strande ganske tæt på Piræus. Du kan tage metroen fra Athens
centrum ud til Piræus – her finder du også færgeforbindelser
til det smukke græske øhav.