Menu
Forside
Bestil fly & Hotel
Bestil bil
Bestil hotel
Storbyferie
Bestil Forsikring
Information
Teater i London

Chania, Kreta 

Rejser til Chania, Vestkreta- direkte fly fra København hver torsdag og lørdag med Cimber perioden 7.april - 30. september 2011.

Krone Rejser tilbyder ved online booking et stort udvalg af dejlige familiehoteller i køreafstand fra Chania lufthavn.

Kreta er Grækenlands største ø og byder på alt, hvad man kan ønske sig af en ferieø. Ægæerhavets perle har masser af solskin, lækre strande og moderne feriefaciliteter. 

Hver sommer er øen en af de mest besøgte i Grækenland. Men det er stadig muligt at finde åndehuller på Kretas vestkyst, hvor det smukke landskab og de hyggelige landsbyer er forholdsvis uspolerede af turismen.
Kreta er den største græske ø med et areal på 8335 km2. I alt 650.000 bor på øen, som er opdelt i 4 regioner - Chania, Rethimno, Iraklion og Lassithi. Hovedstad er Heraklion. 

Blandt Kretas største attraktioner er de mange fantastiske badestrande. Besøg desuden det historiske palads i Knossos, Europas eneste naturlige palmelund eller nogle af øens 200 huler. 

Det kretensiske køkken er både sundt og velsmagende. Det er baseret på gode råvarer som olivenolie, lokale oste, kød fra fritgående får og geder, bønner og snegle.

Er man historisk og kulturelt interesseret, er Kreta et oplagt feriemål. Er man til bade- og daseferie, er det et paradis. Samtidig får man chancen for at tage en enestående naturoplevelse med hjem, hvis man sætter en dag af til en tur gennem Samaria-kløften. 

Med en længde på 18 km er Samaria-kløften Europas største kløft. Samtidigt er kløften et naturreservat, hvor man finder plantearter, som ikke findes andre steder i verden. 

Vandreturen er i sig selv en hæsblæsende oplevelse - og når man er kommet igennem kløften kan man tage sig en velfortjent dukkert i det Libyske Hav.