Menu
Forside
Bestil fly & Hotel
Bestil bil
Bestil hotel
Storbyferie
Bestil Forsikring
Information
Teater i London

Holland 

Holland - Tulipanernes land. Når blomsterpragten står i fuld flor, er et besøg i Holland en oplevelse ud over det sædvanlige.
Holland er tulipanernes land, her er fyldt med fantastisk natur præget af farvestrålende blomstermarker, møller og diger. Landet byder yderligere på et hav af flotte bygninger blandt andet langs kanalen i Amsterdam.

I Holland anbefaler vi:

Anne Franks hus:
De fleste har om ikke læst, så i det mindst hørt om Anne Franks gribende skæbne under anden verdenskrig. Hendes hus er i dag et overordentligt populært museum.

Byen Maastricht:
Maastrichts historie går mere end 2000 år tilbage til dengang romerne grundlagde byen på bredden af det, der i dag hedder Maas-floden. Maastricht ligger i det sydvestligste hjørne af Holland meget tæt ved grænserne til Belgien og Tyskland. St. Servatius kirken er Hollands ældste. Maastrichts anden store seværdighed er Bonnefantenmuseet, der har en flot samling skulpturer og malerier. I visse tilfælde daterer effekterne sig tilbage til tiden før det 17. århundrede.

Havnen:
Havnen i sig selv er også et besøg værd. Rotterdams havn er Europas største og travleste. Med sine høje kraner og enorme skibe fra alverdens lande imponerer og fascinerer den enhver der kigger forbi. Er en tur langs kajen ikke nok, kan man opleve havnen fra søsiden. Der findes turbåde i flere prisklasser, så spørg dig for i byen.

Kanalerne:
Nordeuropas Venedig er måske lige i overkanten, men Amsterdams mange kanaler gør byen til noget særligt. En kop kaffe ved bredden eller en tur i vandcykel er de bedste måder at opleve den del af byen på.

Miniature byen Madurodam:
Madurodam i De Haag er en fantastisk miniatureby a la Legoland. Hele Holland er praktisk talt gengivet i miniatureformat, så hvis man ikke har tid til at besøge hele landet, er Madurodam et sjovt alternativ.

Rembrandtmuseet:
Rembrandts hjem i Amsterdam gennem næsten 20 år er i dag indrettet til museum naturligvis med hans værker. Ikke mindre end 250 af hans malerier kan ses i det tre etager store hus, der blev opført i det 17. århundrede. Rembrandts eget arbejde bliver sat i perspektiv af hans studerendes værker, der også er udstillet på museet.

Van Gogh museet:
Van Gogh har lagt navn og de fleste malerier til museet i Amsterdam ikke langt fra de øvrige museer. Kigger man indenfor, vil man opleve at også værker af Toulouse-Lautrec og Gauguin er udstillet. Museet er inddelt efter de fem perioder, der også opdelte Van Goghs liv og arbejde.

Rikjsmuseum:
Rikjsmuseum i Amsterdam er Hollands største museum og huser værker af alle Hollands store malere ikke mindst fra guldalderen. Museet har været åbent for offentligheden siden 1885. Samlingen rummer malerier, keramik, kakler med mere helt tilbage fra det 15. århundrede

Velkommen til Holland !

 
VALGTE
FERIEMÅL